Nutidskroner - omregn et beløb til dagens prisniveau
Se hvad et gammelt beløb svarer til i dag. Omregn kroner fra 1900 og frem med Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks.
10.000 kr. i 2000 svarer til 16.292 kr. i dag (august 2026).
Kilde: Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks (årsgennemsnit). «I dag» bruger den seneste offentliggjorte måned, august 2026. Prisindekset måler det generelle prisniveau — din egen varekurv kan stige mere eller mindre.
Hvad er nutidskroner?
Et beløb fra et tidligere år kan ikke sammenlignes direkte med et beløb i dag. 10.000 kr. i 1980 kunne købe langt mere, end 10.000 kr. kan i dag. Nutidskroner er et gammelt beløb regnet om til dagens prisniveau, så du kan se, hvad det reelt svarer til. Omregningen følger forbrugerprisindekset fra Danmarks Statistik, der måler, hvor meget et typisk dansk vare- og tjenestekøb er steget i pris.
Sådan regner du et beløb om til nutidskroner
Formlen er beløb × indeks(i dag) ÷ indeks(dengang). Indekset er en fælles målestok: en stigning fra 100 til 200 betyder, at priserne er fordoblet, uanset hvilket år basen ligger i. Derfor kan et beløb fra 1900 og et fra 2020 regnes med samme formel. Et par eksempler med 10.000 kr.:
| Beløb | Svarer til (august 2026) | Prisstigning |
|---|---|---|
| 10.000 kr. i 1980 | 35.718 kr. | 257,2 % |
| 10.000 kr. i 1990 | 20.132 kr. | 101,3 % |
| 10.000 kr. i 2000 | 16.292 kr. | 62,9 % |
| 10.000 kr. i 2010 | 13.305 kr. | 33,1 % |
| 10.000 kr. i 2015 | 12.419 kr. | 24,2 % |
| 10.000 kr. i 2020 | 12.006 kr. | 20,1 % |
Et beløb fra 2025 har kun flyttet sig med den seneste års prisstigning, mens et beløb fra 1980 er mere end tredoblet. Jo længere tilbage, jo større bliver forskellen — renters rente gælder også for priser.
Hvornår bruger man nutidskroner?
Nutidskroner bruges overalt, hvor et gammelt tal skal give mening i dag: en løn fra et ansættelsesbrev fra 1995, en forsikringssum, et arvebeløb, en husleje fra en gammel kontrakt eller et gavebeløb fra en barnedåb. Det er også den måde, offentlige satser og domme sammenlignes over tid. Vil du i stedet se, hvad en løn i dag er værd efter skat, kan du bruge løn efter skat, og skal et lejeboligs beløb reguleres efter nettoprisindekset, forklarer husleje-beregneren forskellen på de to indeks.
Hvilket indeks bruger beregneren?
Beregneren bruger forbrugerprisindekset (i Danmark ofte kaldet «pristallet»), som omfatter moms og afgifter og dækker et bredt gennemsnitligt forbrug. Tallene er årsgennemsnit fra Danmarks Statistik, forbrugerprisindeks (årsgennemsnit) og går tilbage til 1900. «I dag» bruger den seneste offentliggjorte måned, august 2026, fordi årets gennemsnit først findes, når året er omme.